Valentin In Momento

Digt Til Sekundet

OK Larsen - OK

Dehydrerende Blues

Duehvid

Lykkeliv

Definitiv

Havheksens Døtre

Fra en bænk i byens park

Slå et slag for Christiania (med becifringer)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Københavner Sightseeing

Tekst & Musik: Flemming Hjøllund ©®

En af de sange, som bare ville ud og ned på papiret. Jeg har altid tænkt på, at selv om København er støvet, beskidt og fyldt med larm, har byen sine lyspunkter. Her på hjemmesiden, findes et billede af selveste ”Flaske Knud”. Manden på fotoet hedder Anders og er en vaskeægte hjemløs. Anders mødte jeg på Christiania, hvor han ofte har sin gang. Jeg er blevet spurgt om, ”hvordan vi har manipuleret Havfruen ind i fotoet”. Det er ikke manipulation. Min svigersøn ,er den Skotske fotograf David Stewart, Anders og jeg selv, tog ud til havfruen en sommernat og ventede på solopgang. Da lyset brød frem, var Anders den perfekte aktør. Det er i øvrigt ikke første gang Anders ”poserer”. Bandet, Sorteper har brugt ham på deres single; ”Julemandens vinterdepression”, hvor han pryder coveret, i rollen som deprimeret julemand.

 

Solen titter frem bag byens tage, her er stille efter nattens røg
En kost fejer stumperne sammen, af det liv som i nat blot var en spøg
Du kan være så inderlig smuk med dine tårnes silhuet og
Og jeg nyder hver en gnist i dig selv om jeg er meget træt
vil jeg holde øjet åbent nu og ta’ dig i min favn
jeg vil se dig vågne, mens jeg hæver glasset i en hilsen til dit navn – København

På en bænk i en park ligger Flaske Knud og sover
Han har tømmermænd når han vågner, men det går sikkert over
når han ser de mange tomme flasker svenskerne har glemt
da de løb tilbage til Nyhavn og kom temmelig meget for sent
Som indædt københavner har han prøvet lidt af hvert
Selv med den lille havfrue sku’ han ha’ haft en mindre flirt
Beundret Gefions brusen og Langelinjes lange kaj
Der er ingen tvivl i Flaske Knud, han føler sig hjemme, her midt i dig – København

Solen den står højt over Christiansborgs gemakker
her går de glip af dig, fordi de bare snakker
én stor forvirring og kæmpe frustration
lukkes ofte ud herfra, over hele vor nation
Og det eneste der får dem til et vindue, er når livgarden træder op
Når den er rød og blå, er den også rigtig flot
Selv Knud med sine mange flasker, kikker på, vi stopper op
For det er et syn for guder - og for Marys hof, her midt i dig – København

Solen den går ned bag byens tage
Bag silhuetten står himmelen i brand
Modet og glæden føles hel nu
og vi sidder på en bænk ved Gammel Strand
og du bliver’ så inderlig smuk badet i månens gule skær
med dine tårne rakt mod himmelens store stjerne hær
Jeg vil holde øjet åbent nu og være natteravn
Jeg vil dyrke al din skønhed, mens jeg drikker en skål for dit navn - København

Tilbage

 

 

 

 

Rigets tilstand her & nu
Tekst & Musik: Flemming Hjøllund ©®

”Rigets tilstand” er ment som en sang hvor jeg kan addere aktuelle vers. Skrivende stund er sommeren 2007 og jeg har skrevet 16 vers indtil nu, men benytter kun 5 for tiden, da de andre 11 er blevet uaktuelle. Med tiden skal den indspilles og jeg må vel kæmpe mig frem til et afslutningsvers, som samler trådene – men jeg vil, når lejlighed byder sig, bruge denne sang til nye vers (for jeg kan næpppe lade være), der kan fungere som mit bud på en slags ”modkultur” i den kontinuerlige kulturkamp samfundet befinder sig i. Tag det som det er – Nøgternt, uden omsvøb, bare konstaterende, set derfra hvor jeg stod da hvert enkelt vers blev skrevet.
(Oven på et regerings skift, skal der løbes stærkt på de bonede gulve, for at overleve)

 

(Dette land er, efter flere hundrede år, gået i krig.
Hvorfor? må jeg spørge sig selv. Keld Larsen har i øvrigt haft en ”gåsefjer” med i dette vers)
2
På toppen af bjerget står fjoget
han fik en gang maling i låget
når vi kommer for tæt bliver han tavs
for nogen har rodet i hans snavs
Danmarks regering står nu ret
Som en brik på Amerikas bræt
Og vi sad som høns på en stang
Da hanerne gik i gang

(Connie Hedegaard vil så gerne have ”Lige ret for loven” og det er jo både retfærdigt og fint, men hvordan går det når det oprindelig er penge der styrer hvad retfærd er?)
3
En minister viste flag
Hun tog sig af en speget byggesag
Hun satte hårdt – op mod hårdt,
men fik stækket sine vinger og kom til kort
For mønt har magt op i systemets rækker,
hvor det skaber revner og sprækker
Et nederlag for retfærd og pli
som knuser drømmen om et demokrati
Go Connie, Go…

(Livet er jo skønt, især når man har magten over en by som Farum. Der er bare det ved det, at begejstringen kan gå over gevind og det kan gå så gruelig galt. Det kan hives helt op på et plan, hvor man kommer til at tage et helt parti med ned, ned, ned og så – ud)
4
Habitter placeret i rang
omkring en dyr borgmesterstang
fest, farver og glade dage
men efter vinen, var en regning tilbage
og selv om et hoved røg hen af et gulv
røg det ikke ned i det rigtige hul
og der er jo altid plads i et parti
som føler sig; gået ram forbi

(Der er friværdi i dette land og der findes snart ikke det, der ikke kan købes for penge. Der er mange som må ha’ mindst ét eksemplar af alt – og dét er politisk styret.  Det har sin pris, når tingene skal være sådan. Én af de ting det kommer til at gå ud over, er vores sociale netværk)
5
Når magtens djævle viser tænder og ler
swinger riget som et ustemt klaver
Moral og etik ryger ud af balance
og erstattes af bonde snu, kold arrogance
og det netværk generationer fik skabt
er nu ved at blive ødelagt
vanviddet bare hober sig op
for mer’ vil ha’ mer’ og får aldrig nok

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

DUEHVID
Tekst & Musik: F Hjøllund ®©.

Vel nok den mest langtids holdbare tekst jeg, (efter min egen mening)  har skrevet – på sin vis; desværre – for den handler jo om fred og er vel et inderligt ønske om fred i verden. Jeg skrev den umiddelbart inden – og inspireret af -murens fald. I øvrigt var det den sidste tekst, af mine,  Jan Toftlund kikkede over. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg havde en langsigtet pointe, men tilføjede, at jeg måske var lidt flyvsk.

 

Hun har sunget hun har danset
Hun har været hvert et sted
Hvor folket vogter, for at holde fred
Hun bor et sted i hjertet på folk som dig og mig
Hun er den som retter ind og viser os en vej
Hendes navn er frihed, hendes farve duehvid
Målet er at stoppe alverdens strid

Hun er trøstens lys i skyggen, under støvlens hårde hæl
Hun er den som giver styrke til den undertrykte sjæl
Hun kan være blid som lammet på en forårseng i maj
Men hun stiler stædigt mod sit mål, uden at blive fej
Hendes navn er frihed, hendes farve duehvid
Målet er at stoppe alverdens strid

Du dyrebare fugl, flyv over verdens jord
Spred din ånd blandt folket – vi er verdens kor
Vi vil passe på dig, værne om dit mål
Gøre op med ufred, fjerne stridens stål
Hendes navn er frihed, hendes farve duehvid
Målet er at stoppe alverdens strid
Navnet det er frihed, Farven duehvid
Sammen vil vi stoppe alverdens strid

Tilbage  

 

 

 

 

 

 

 

Lykkeliv
Musik & Tekst: Flemming Hjøllund - Pedersen ®©

I ”Lykkeliv”  har jeg forsøgt at trække selve Livet ned på jorden (eller måske ned på Bænken). Uanset hvor meget vi alle sammen gerne vil være, hver især  (fra stjerne for en aften,  til tankpasser, eller bagersvend), så er vi alle sårbare et eller andet sted. Sådan er livet og det mener jeg, er beskrevet her.

 

Forventningens glæde den var stor
Men du ku’ heller ikke vide det ville ende som det gjorde
Først var i sammen om et enkelt ord
Men kærlighed er sårbar – også selv om den er stor
Og pludselig’ stod du helt alene, tilbage og græd, fik han gjort dig fortræd
Lykken kommer, lykken går
Man er så sårbar, når man kun er sytten år

Femten år på ræset i et slidsomt job
Kun én forhåbning, det var at nå karrierens top
Et liv for andres fødder, i mange år
Det er aldrig let at vide hvor det er man står
Og pludselig’ stod du helt alene på gaden og græd
Da karrieren den skred
Lykken kommer, lykken går
Man er så sårbar omkring de fyrre år

Tiden den er gået, sådan bare år for år
Med rynker på kroppen og gråt og falmet hår
Brodden af min styrke, den er visnet bort
Livet som jeg levede, føltes alt for kort
Pludselig’ stod du helt alene, tilbage og græd
Du ku’ slet ikke følge med
Lykken kommer, lykken går
Nu er du groet fast der hvor du står

Sterile lange gange, på et plejehjem
De har faste tider og nu skal du i seng
Overfladisk omsorg, helt uden tid til kærlighed
Som en marionet, der bare lå og led
Og pludselig’ lå du helt alene på gangen og græd
Fik vi gjort dig fortræd
Lykken kommer, lykken går
Man er så sårbar, når man enden når

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

Definitiv
(Tekst & musik: Flemming Hjøllund ®©)

 Jeg skrev denne sang, da en mangeårig ven svigtede mig, til fordel for alkohol.
Der er vel i grunden ikke så meget mere at sige, end det som står i teksten
 – så jeg vil lade den stå og tale for sig selv.

 

Kæften den kører – du er højt på strå
Du gir’ mig vemod, mens dit overblik går i stå
Du søger at mestre en sædvanlig projektion
men situations fornemmelsen er sat ud af funktion
Så meget for store ord – så lidt at ha’ dem i
 - Så meget, af for meget af dét, som gør dig kold inden i - inden i

De som får skylden for dit private nederlag
bliver’ bænket og hensat, med uforrettet sag
Du søger et drama i en hver situation
og tror, du med fordel, drager din egen, syge konklusion
Så meget hovmod – så lidt af empati
 - Så meget, af for meget af dét, som gør dig kold inden i - inden i

For ikke at gå i stykker, forsøger jeg igen
Du hævder at du lytter, som en oprigtig ven
Men blokaden for enden af det inderste i øret,
er som din lever – på én gang formindsket og alligevel forstørret
Så meget for alkohol - så lidt for pli
 - Så meget af for meget, af dét som gør dig styg inden i - inden i

Det får ingen betydning, hvad jeg mener eller siger’,
mod en alkoholiker, som bare råber og skriger
Du er nu fuldstændig bedøvet – vanvittig og stiv
Så denne gang bliver’ min beslutning definitiv
Så meget for alkohol og så lidt for pli
Så meget af for meget, af dét som gør dig syg inden i
Så meget for alkohol -  slut med tyranni
 - Så meget af for meget, af dét, som gør at, jeg nu gør mig fri  - gør mig fri

Tilbage

 

 

 

Havheksens Døtre

Tekst & Musik: F. Hjøllund © ®

På et tidspunkt forsøgte jeg at lave et plot, på en slags historie, baseret på ”Flaske Knud”. Jeg stillede mig selv en række spørgsmål, så som; ”hvordan var Knuds liv, før han havnede på bænken” og ” hvad er grunden til han er havnet i den situation?”. På et tidspunkt ”snublede” jeg over et kulørt ugeblad, I ved nok, dem man kikker i hos lægen, her fandt jeg en artikel, med overskriften; ”Tre søstre fejrer triumfer”. Jo længere jeg nåede ind i artiklen, jo værre blev historien. Samtlige søstre, havde været gift og skilt, op til flere gange - det samme havde deres mor. For mig var det svært at få øje på en grund til ”triumf”. Kronen på værket, var det foto som prydede artiklen. I forgrunden sad de tre ”skønheder” og bagved, deres mor - og du har ret, hvis du tænker, at hendes mund lignede en hønserøv. Sangen nærmest skrev sig selv, så ventetid hos lægen, kan altså være givtig. I min søgen efter Knuds historie, var der ingen tvivl. Han måtte have været udsat for mindst én af de tre søstre og måske er det derfor det er gået ham som det er.

 

Tre søstre de fejrer triumfer i nat
over det liv de har haft
August måneds stjerner de blinker så klart,
mens de sidder på stribe parat
Den ældste med øjne som lysebrunt rav
Hun smiler sky og genert,
men et kik bag facaden og det er soleklart,
at det er helt forkert

De lavendelblå øjne den næste hun har,
de borer sig ind i dit sind
fortvivlede spådomme er hvad hun gir’
som svar i en hvirvelvind
Med livet som indsats og hatten i hånd,
står du nu sidst i en kø
parat til den næste, i rækken af tre
og måske parat til at dø

De grønneste øjne er dem som du ser,
det er dem som den yngste hun har
De smiler betaer’ dig og lægger dig ned
til du glemmer alt hvad du var
Før du ved af det er du solgt som det skind
der sad på en bjørn der var stærk
Nu sidder du fast spundet ind i et spind,
af et stålsat mesterværk
For med et øje på hver finger, sidder moderen parat
Hun minder om Havheksen selv
Koldt beregner hun prisen i liv,
ud fra sin egen tabel

Søstrene Femmes Fatales holder fest,
på havnen ved molen i nat
du er som klynget op, med vrangen vendt ud,
paralyseret, som var du besat
Stjernerne blinker så klart og så smukt
på en nat midt i august
og det er noget af det sidste du får lov til at se,
før døren til hjertet bliver’ låst

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekst & Musik: Flemming Hjøllund © ®

 

 

Månelyset leger lystigt tagfat

Med skyerne som danser over himlen nu i nat

Tid til forandring hvor alle må følge med

For det er nu vi ka’ se, at intet varer ved

 

REF:

Efterår, åh… efterår – smuk, men osse barsk

Sander jeg, fra en bænk i byens park

 

Vejen frem er gylden i morgen lysets glød

Bladene parat til at dale stille ned

Sommerens sidste dufte – tja… dem tar’ vinden med

Væk fra der hvor sneen ska’ ligge hvid og blød

 

Efterår, åh… efterår – smuk, men osse barsk

Sander jeg, fra en bænk i byens park

 

Sommerens lyse minder, dem fik vinden ikke med

De ka’ bruges nu, hvor løvet ligger ned

Og rasler under foden – bukker under og forgår

Det minder mig om noget; måske mit eget efterår

 

Efterår, åh… efterår – smuk, men osse barsk

Sander jeg, fra en bænk i byens park

Efterår, åh… efterår – smuk, men osse barsk

Må jeg sande, fra min bænk i byens park

 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slå et slag for Christiania

Tekst & Musik: Flemming Hjøllund © ®

 

 

Som en upoleret stjerne - bag en blomster port

byens lys glimter i det fjerne - men her er smukt og stort

det er her regnbuer ender - lige bag ved voldens siv

mødes gode venner - og giver drømmen liv

Slå et slag for Christiania - og for at leve frit

mennesker fra fjern og nær - lad drømmen svæve frit

 

Prøv at se ideen - prøv at følge åndens spor

glem alt om guld alléen - og se hvordan de bor

de lever for hinanden - fællesskabets ånd er stor

så glem alt om ønske feen - men tænk på guden Thor

Slå et slag for Christiania - og for at leve frit

mennesker på godt og ondt - viser vejen til at leve frit

 

Slå et slag for Christiania - og for at leve frit

mennesker på godt og ondt - viser vejen til at leve frit

Christiania, Christiania - skal leve helt og frit

Christiania, Christiania - vi vinder dig til sidst

 

 

”Valentins  dag in memento”
Tekst & Musik: Flemming Hjøllund

”Valentin dag må vente”:
Inspireret af en tur på Bryllups messe, netop på Valentins dag 2004.
For mange kvinder (piger) er det åbenbart det højest opnåelige, at blive gift.  Således kunne jeg høre en mor vejlede sin ”prinsesse”, ved navn ”Charlotte”, i hvordan brudekjolen skulle se ud – alt imens den kommende brudgom så ud som om han var ved at løbe skrigende bort – måske stikke af til søs?

 

Charlotte slår håret ud på Valentins dag
Hun står parat med sit bedste hjemmebag
Jack køber blomster på en tankstation
gløden er tændt og han ligner en million
Sømanden ved dét – han kender dit savn
Sømanden tager’ dig og hvisker dit navn

Charlotte slår håret ud, på den første maj
hun sender et brev om; at hun venter sig
Jack står på broen med vinden i sit hår
at blive bundet, føles som et bane sår
Sømanden har et evigt savn
Sømanden angrer  og råber dit navn

Charlotte slår håret ud på en november dag
Det at blive enlig mor er virkelig sin sag
Jack nyder varmen i atter en havn
under sydens palmer - en ny kvinde favn
Sømanden får en kvinde i hver havn
Sømanden ved dét – og han har glemt dit navn

 

Digt til sekundet

Tekst & Musik: Flemming Hjøllund ®©

Der er ikke så meget at sige! Lad ordene tale for sig selv,
thi jeg tror der er mange der kender situationen.

 

Et kort sekund, et glimt i øjet
et kort sekund, blev jeg fornøjet
Et kort sekund, kun én tanke
ku’ du også mærke hjertet slå ?

Et stille klem som sagde alt
men jeg sku’ hjem selv om jeg faldt

Et kort sekund af inderlig lykke
som fik mig til at skrive dette stykke

 

 

OK Larsen – OK
Tekst & Musik: F Hjøllund

Jo, jo.. den er god nok! OK Larsen findes og lever stadig i bedste velgående. Om han stadig er til Rock ’N Roll, ved jeg ikke. Han var meget anderledes end os andre da vi var unge, men han var helt OK.
En sang uden den store dybde, men den sætter altid gang i den og det mener jeg også der skal være plads til.

 

Jeg tænker på de dage da Rock N Roll blev overset
hvor Hippier tog over og så var det bare sket
Vi havde ikke vilje til at slå os rigtig løs
Vi lå blot på madrassen i en sælsom døs

Vennerne fra vejen de var alle sammen med
minus OK Larsen som drak sit øl i fred
Han havde ikke sans for psykedelisk karakter
men når Rock and Roll blev spillet bare ha’ mer’

Han ville Rulle, han ville Rocke
Hans ben ku’ bare ikke stoppe
Han swingede ud på gulvet, imens han råbte; Hey
Kan i ikke se det? Rock N Roll is here to stay

Han tog til København for at prøve noget nyt
men fik et kæmpe chok for Rock N Roll var stadig yt
så fik han læreplads som elinstallatør
han troede’ han sku’ i stødet, som aldrig før

Han ville Rulle, han ville Rocke
Hans ben ku’ bare ikke stoppe
Han swingede ud på byggepladsen, imens han råbte; Hey
Kan i ikke se det? Rock N Roll is here to stay

Det at være elinstallatør var ikke nok
han tænkte på noget andet, nu ville* han være post
Han ville bringe breve ud, fra dør til dør
Og spørg’ mig om det lykkedes – jo, som aldrig før

For han ku’ Rulle, han ku’ Rocke
Hans ben ku’ bare ikke stoppe
Han swingede ud på gaderne, med brevene, imens han råbte; Hey
Kan i ikke se det? Rock N Roll is here to stay

Han ville Rulle, han ville Rocke
Hans ben ku’ bare ikke stoppe
Han swingede ud på gaderne, med brevene, imens han råbte; Hey
Kan i ikke se det? Eller vil i  ikke se det
Kan i ikke se det? Eller vil i  ikke se det
Kan i ikke se…   Rock N Roll is here to stay -  OK Larsen – OK….

 

 

Dehydrerende blues

Tekst & Musik: Flemming Hjøllund

Os,  i Bænken inc, hader det af et godt hjerte. Man bliver nødt til at komme der og for det ikke skal være løgn, bliver man ofte nødt til at komme derhen, på de tidspunkter hvor alle andre også bliver nødt til at komme der: Indkøbscenteret – føj for en lørdag. Det er lige før hele weekenden er ødelagt, når man er færdig.
Paradoksalt nok er sangen skrevet i rolige omgivelser på Bornholm – derovre foregår alt i et langt mere roligt tempo – også henne i den lokale Brugs. (Dem kunne vi Københavnere lære noget af)

 

Endelig lørdag, nu har du fri
Men du tager’ fejl hvis du tror ugens slid er forbi
Du må føje dig og være parat til noget stort
lade’ din frihed flyde, glemme dét du ellers kunne’ ha’ gjort
Glem alt om frihed og det du ellers ku’ ha’ gjort

Det starter på en P-plads fyldt op med biler
Fra vi stiger ud til vi går hjem minder vi mest om lystreptiler
Kampen starter allerede om en indkøbsvogn
Du er den der mangler den mønt der skal til - du føler dig som en klovn
Du mærker noget sælsomt der sniger sig ind
Det er den dehydrerende, alt optærende
Storcenter – varehus blues

Du finder dig selv ved en flaskeautomat
Stanken er ubærlig, man bliver’ næsten kvalt
Kunden før dig er lige ved at være igennem
da maskinen bliver’ træt - den bryder sammen
og du mærker noget uundgåeligt som er stærkt på vej
Det er den dehydrerende, alt optærende
Storcenter – varehus blues

Langt om længe kan du tage fat i din dosmerseddel
Den har du imidlertid glemt, men går til angreb alligevel
Du tror du er så klog at du kan huske alt
Men ak du tog fejl, du huskede en brøkdel, da det virkelig’ gjaldt
Du havner i den længste kø og føler dig slatten som en klud
med en dehydrerende, alt optærende
Storcenter – varehus blues

En klassisk katastrofe finder vej
Dankort automaten afviser dig
Du må fumle dig frem til kontanter
Det tager’ tid, så der er sure miner fra alle kanter
Der er kun én ting som tæller – se at komme ud
af den dehydrerende, alt optærende
Storcenter – varehus blues

Tilbage i omløb, sat på fri fod igen
Nu husker du pludselig dét du har glemt - her midt på vejen hjem
Du må tilbage til det helvede du lige havde forladt
Ikke noget under du kommer til at ligne et skvat
for det helt uundgåelige – er nu fuldbyrdet sket
Du har den dehydrerende, alt optærende
Storcenter – varehus blues