2009
Mangt og meget er sket for Bænken inc. i 2009. Vi har spillet store og små steder.
Det er ikke alt der er dokumenteret på fotos, selvom Joe Steen har været flittig.
Vi spillede til BUPL’s store demonstration på Hvidovre Rådhusplads den 16 Juni.
”De gamle Kæmper” i Hvidovre, fik også en hel koncert, på den store plæne foran Hvidovre Rådhus.
Se en video på Youtube, hvor Bænken Inc. spiller "Lykkeliv",
http://www.youtube.com/watch?v=6k0OkGtyzco
Ligeledes i Hvidovre, spillede vi for Liste T til deres 20 års Jubilæum.
Flemming har også spillet mange små events og nogen af dem har været meget specielle. Ét af dem stikker ekstra ud og er meget mindeværdigt:
Pernille og Ove blev gift og bad Flemming spille ”Duehvid” i kirken. ”Hr. og fru Jørgensen” som de nu hedder, fik også en mindre koncert ved den efterfølgende fest.
En begivenhed, som ikke var helt så glad, var Hackenbush lukke slukke fest.
Erik og Flemming spillede uden Holden ved den lejlighed, idet Holden var på Jazz tourné.
Selv om det var et godt gig, med mange optrædende musikere, er vi kede af stedet har skiftet karakter. Det var stedet, hvor man kunne møde kolleger fra musikbranchen og stedet hvor ”up-commings” som os selv, kunne få en chance.

Rasmus og Flemming får en kold efter anstrengelserne i Råhuset
2009 var også året hvor vi kom med på ”Klima Alarm” CD’en. Flemming spillede en mindre solokoncert, ved ferniseringen den 7 december. Til stede, var også Rasmus Lübbert. Også Tamra Rosanes, Kenneth Thordal mfl.
Hvis du klikker på ”Nyheder”, er der links som fortæller om CD’en.
Alt i alt har 2009 været et godt år, hvor vi har fået set os om i Danmark og vi glæder os til at se jer alle i 2010 – Glædelig jul og håb for det kommende år.
Kærlig hilsen, Erik, Holden og Flemming
1. Maj på Risbjerggård
Den 1 maj. Er jo altid noget specielt og denne første maj var ingen undtagelse.
Bænken inc spillede på Risbjerggård i Hvidovre, til morgenmødet hos liste T.
Ud over nogle af vores normale numre, spillede vi også et par af de gamle kampsange.
Doobie spillede for på klaveret, Kim Østerberg, Holden og Flemming sang med, sammen med de mange fremmødte i salen.
Som sædvanlig var Joe Steen på pletten, og tog de rigtige skud.
Pilegården, Brønshøj 20 Marts 2009
Den 20 marts spillede vi på Pilegården i Brønshøj. Pilegården er et fantastisk spillested, både hvad angår lokale, grej og servicering. Det er også et godt spisested. På hverdage serveres der ”dagens ret” og den nød vi også godt af.
Om søndagen er der ofte kombineret Brunch og musik – Alt sammen til rimelige penge.
Vi spillede det meste af det vi kunne – også numre vi ellers ikke giver så ofte - og havde en glad og god aften.
Bænken inc retter en særlig tak til personalet, der behandlede os rigtig godt – Sku det være en anden gang, er vi på.

RISBJERGGÅRD 11 Januar 2009 |
|
Vi startede året med hele to støtte jobs.
Alle i Bænken inc er Hvidovre borgere og i Hvidovre ligger en Risbjerggård, som er bygget i 1878.
Gården har været rammen om meget; fra Kro og forsamlingshus, til danseskole og diskotek. Gården rummede også HIPS (Hvidovre ikke partipolitiske samling), som gjorde det til et brugerstyret kulturhus og det fungerede helt frem til 1980, hvor kommunen overtog stedet. Efter 1980 har forskellige foreninger, kunnet låne gården til arrangementer, men fra tid til anden, har der været tunge kræfter, som vil rive den gamle, historiske bygning ned, fx til fordel for et glaspalads af et indkøbscenter
Der er nu oprettet en forening, kaldet Risbjerggårds venner, som er med til at udarbejde en plan for hvordan en renovering og indretning af gården skal tage sig ud – og det var dét initiativ vi var med til at støtte søndag den 11 januar.
Vi var egentlig sat til at spille kl.15 i Gårdens cafe, men da vi ankom, blev vi henvist til den store sal, med den besked, at der ville komme flere mennesker end antaget. Erling Groth, som er én af arrangørerne og formand for foreningen, havde sørget for en overhead projekter, som kørte et dias show på et stort lærred, med billeder fra Gårdens historie. Ydermere, havde kunstneren Uffe Schønnemann, placeret en lang række staffelier,med hans smukke malerier, hele vejen rundt i salen. Så vi var glade ved at spille i de smukke omgivelser. |

|
 |
Vi var overraskede over,der kom så mange, da det jo var en søndag eftermiddag. Selv om der var en del vi kendte, var der også mange nye ansigter.

Efter vores koncert, som varede en god time, tog Uffe Schønnemann fat i sin egene guitar og spillede nogle gamle travere. Holden tog imod et godt tilbud og spillede med. (Hvis du vil se Uffes flotte malerier, kan du gå til siden ”Links” her kan du klikke dig direkte ind i hans galleri). |
 |
Joe Steen foreslog et fællesfoto af arrangør og deltagende kunstnere, så vi gik ud i kulden for at kunne dokumentere hvor vi havde været. Fra venstre: Uffe Schønnemann, Erling Groth og Bænken inc.
|
 |
Tænd et lys for fred den 15 januar 2009
Det er snart ikke til at holde ud at se TV, eller åbne en avis, med al den krig og rædsel der sker rundt om i verden. Både den ene og den anden slags fanatister, vælter bomber ind over hinanden og det går altid ud over uskyldige mennesker. På baggrund af dette var Bænken inc, med til at tænde et lys for fred i Gaza. Det gjorde vi ved Hvidovre biblioteks springvand, hvor ca 100 mennesker var mødt op. |
 |
Efter lysene var blevet tændt, gik folk in i Biblioteks caffeén, hvor Finn Sørensen fra 3F’s Palæstinanetværk & næstformand for Industri & Service, holdt en gribende tale. |
 |
 |
Bag opfordringen til arrangementet stod Pernille Falcon, men hun var stærkt bakket op af både Socialdemokratiet, SF og Liste T i Hvidovre. (det er den nydelige dame mellem Flemming og Holden, der er Pernille Falcon). |
 |
Efter at have tændt et lys for fred, sang vi 3 sange, deriblandt ”Duehvid” og det var dét vi havde planlagt, men der var nogen som havde set os på Risbjerggård søndagen før, som indtrængende bad os om, også at spille ”Lykkeliv”, hvorfor vi måtte på podiet igen. |
 |
|